Handelsbetingelser

Design for Pets er en webshop, som sælger kvalitetsprodukter, der bruges af, til eller i forbindelse med kæledyr i hjemmet. Webshoppen sælger desuden designprodukter, der i funktion, udformning eller brug relaterer sig til kæledyr.


Kontaktoplysninger:

Pets Unlimited ApS
Avderødvej 32E
2980 Kokkedal
Tlf.: +45 3011 9500
E-mail: la@designforpets.dk
CVR/SE-nummer: 3376 4421
Etableringsår: 2007


Da Design for Pets er en internetvirksomhed, er der ikke mulighed for personlig betjening på ovenstående adresse uden forudgående aftale. Ønsker du selv at afhente dine varer eller evt. besigtige dem inden køb, kan du kontakte os på tlf. 3011 9500 eller på la@designforpets.dk og lave en aftale herom.


Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for leverancer fra Design for Pets. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og Design for Pets.


Levering og leveringstidspunkt

Alle forsendelser varetages af GLS eller DAO. Du kan vælge at få pakken sendt til en pakkehop nær dig eller få den leveret til din arbejdsadresse. Du kan også (mod merbetaling) få ordren leveret til din hjemmeadresse. Fragtprisen (uden omdeling) er altid angivet i Kurven. Du vil modtage en mail og en sms, når din pakke er klar til afhentning i den ønskede pakkeshop. Køber du for over kr. 500,- er levering gratis i Danmark. Pakker med fri fragt leveres ikke med omdeling.


Ordrer til Grønland, Færøerne og udlandet sendes som maxibrev ved forsendelser op til 1000 gram. Taksterne beregnes på baggrund af ordrens samlede vægt inkl. emballage. Forsendelser over 1000 gram sendes som pakke. Den samlede fragtpris for ordren vil fremgå, når Leveringsland er angivet.


Leveringstidspunkt:

Størsteparten af vores varer har vi på lager, og for hovedparten af disse er leveringstiden 1-2 hverdage fra modtagelsen af ordren. Varer bestilt inden kl. 10 på hverdage, leveres sædvanligvis dagen efter. Leveringstiden for pakker til udlandet er ca. 3-7 hverdage. Vi henviser i øvrigt til beskrivelsen for den enkelte vare, hvor leveringstiden er angivet. Haster det med leveringen, så noter det venligst i notatfeltet over e-mail adressen på bestillingen eller ring til ovenstående telefonnr. Så vil vi så vidt, det er muligt, forsøge at opfylde ønske om leveringsdag.


Levering:

Levering af varer fra Design for Pets anses for sket, når du som forbruger har fået varen udleveret. Pakker leveres alle hverdage. Såfremt du ikke afhenter en forsendelse, der er henlagt til levering i en pakkeshop eller nægter modtagelse, opkræves et beløb svarende til de faktiske forsendelsesomkostninger samt et ekspeditionsgebyr på DKK 50,- (dog min. DKK 100,-).


Risikoen for varerne

Risikoen for varer købt hos Design for Pets overgår til dig som forbruger på modtagelsestidspunktet.


Dokumentation og vejledning

Produktbeskrivelser: Hvis der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra Design for Pets. Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra Design for Pets’ side, er denne af vejledende art. Design for Pets indestår for, at varerne opfylder kravene til CE-mærkning, hvor en sådan er påkrævet.


Købsfaktura:

Husk at gemme den købsfaktura (Følgeseddel), som du modtager sammen med varen. Den er din dokumentation for, at du har købt varen hos Design for Pets.


Reklamation

Reklamationsret: Er retten til efter købeloven at klage over mangler ved varen, som var til stede ved leveringen. Der gælder en to-årig reklamationsret, som løber fra varens levering. Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra Design for Pets skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Bevisbyrden for, at en reklamation er afgivet, påhviler dig som køber.


Hvis du opdager en fejl, skal du hurtigt rette henvendelse til Design for Pets via e-mail-adressen la@designforpets.dk eller på telefonnummer 3011 9500. For varer med begrænset holdbarhed er din klagemulighed afgrænset af den holdbarhedsperiode, Design for Pets har stillet dig i udsigt.


Der ydes ikke garanti mod almindelige slitage eller brugsspor samt ved ukorrekt anvendelse samt vask og pleje af produktet. Det skal yderligere bemærkes, at der ikke ydes garanti på lynlåse, knapper, nitter eller andre genstande, der er påsyet varen.


Vi gør desuden opmærksom på, at der kan være farveforskelle på de viste produktfotos og de faktiske farvenuancer.


Priser og betaling

I denne butik kan du bestille dine varer online og betale med VISA, Mastercard, MobilePay, PayPal, Anyday samt ViaBill Fakturabetaling.


Ved betaling med Anyday hæver vi den første betaling, når varen afsendes. Derefter betaler du en månedlig ydelse den sidste hverdag i de næste tre måneder.


Denne ydelse afhænger af din ordretotal og betalingsplan. Såfremt du betaler alle rater til tiden, er der nul renter og gebyrer. Hvis du returnerer dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk ophøre. Læs mere om vilkår for brug af Anyday her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper.


Alle priser i Design for Pets – på web-adressen www.designforpets.dk – er inkl. 25 procent moms og eventuel told, skatter og afgifter, med mindre andet angives. Priserne er oplyst i danske kroner.


Sikkerhed ved kortbetaling

Sikker betaling. Betalingssystemet i Design for Pets er sikret med en SSL (Secure Socket Layer) løsning, som krypterer de kortinformationer, du sender til os. Derfor kan ingen – bortset fra PBS – få oplysninger om dit kort, og data mellem din browser og vores server kan ikke ændres.


Personlige oplysninger

Dine oplysninger. For at kunne levere din vare og sende en elektronisk ordrebekræftelse til dig har vi brug for følgende oplysninger fra dig:


  • Navn
  • Adresse
  • Postnummer
  • By
  • E-mailadresse
  • Mobilnummer
 

Password: Hvis du desuden oplyser dit password, første gang du bestiller varer hos Design for Pets, kan du næste gang nøjes med at indtaste din mailadresse og dit password. Så genkender shoppen automatisk dit navn, adresse m.m. Dette er naturligvis frivilligt.


Opbevaring af oplysninger: Når du har handlet hos Design for Pets, har vi ifølge regnskabsloven pligt til at opbevare informationerne i minimum fem år, hvorefter de slettes. Vi videregiver ikke disse informationer til tredjepart. De informationer du opgiver, når du handler hos Design for Pets, betragtes som fortrolige.


Fortrydelsesret

Hos designforpets.dk har du 30 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer. Hvis varen er fremstillet eller tilpasset individuelt og specielt til netop dig, gælder fortrydelsesretten dog kun, indtil fremstillingen eller tilpasningen begynder. 


Hvis du har fået gratis fragt på dit køb, vil fragtprisen blive modregnet i returbeløbet, såfremt det samlede køb derved kommer under kr. 500,-.


For at gøre brug af fortrydelsesretten er det et krav, at varen returneres i væsentlig samme stand og mængde samt i den originale emballage (inkl. diverse mærkater). 


Returnering af varer

Ved returnering af varer indenfor den angivne fortrydelsesret, vil værdien af den/de returnerede varer inkl. fragtomkostninger blive tilbageført til det anvendte betalingskort.


Det er vigtigt, at du returnerer varen forsvarligt emballeret og i væsentligt samme stand og mængde, som den er modtaget. Desuden vil vi gerne have, at du vedlægger en kopi af din ordrebekræftelse eller faktura. Du får herefter refunderet det fulde varebeløb (inkl. forsendelsesomkostninger), som vil blive tilbageført på dit betalingskort. Du skal dog selv betale for at returnere varen til os.


Vi anbefaler, at varen returneres som forsikret post (pakkepost), med mindre der er tale om en vare, der har en størrelse, der uden problemer kan lægges i en postkasse.


Du kan med fordel benytte vores Returportal, hvor du kan bestille en returlabel hos GLS, som du selv kan printe:


Design for Pets – Returportal (shipmondo.com) 


Vær opmærksom på, at du selv skal afholde omkostningerne til returfragten!


Ombytning af varer.

Hvis du ønsker en vare ombyttet til en anden vare/størrelse/farve vil en evt. prisforskel blive krediteret dit betalingskort, såfremt der er tale om ombytning til en billigere vare. Er der omvendt tale om en ombytning til en dyrere vare bedes du kontakte os først mht. overførsel af et evt. differencebeløb. Ombytning af varer vil ske fragtfrit første gang. Herefter vil der blive pålagt et fragtgebyr svarende til varens vægt.


Returadresse.

Varen sendes retur til følgende adresse:

Pets Unlimited ApS
Avderødvej 32E
2980 Kokkedal


NB:  VI AFHENTER IKKE VARER, DER BLIVER RETURNERET TIL PAKKESHOPS!

 

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (Persondatapolitik)

For at du kan indgå aftale med os på designforpets.dk, har vi brug for følgende oplysninger:


  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Design for Pets og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.


Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.


Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret, og vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til designforpets.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.


Som registreret hos Design for Pets har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Design for Pets via e-mail: la@designforpets.dk.


Cookies

På designforpets.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.


Logstatistik

Vi bruger en logstatistik på designforpets.dk hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere www.designforpets.dk